Foderguide
En sund og varieret kost er afgørende for, at dine marsvin trives og holder sig raske. Da marsvin ikke selv kan danne C-vitamin, er det vigtigt, at de får det tilført gennem deres daglige foder og friske grøntsager.
På denne side finder du en oversigt over, hvordan vores egne marsvin hos von Fredslund bliver fodret. Guiden bygger på vores erfaringer og er tænkt som vejledning til en sund hverdag for dine dyr.
Hø
Frisk hø skal udgøre 80 % af et marsvins kost og skal være tilgængeligt hele døgnet. Det sikrer en sund fordøjelse og slider tænderne, som vokser hele livet. Vi sørger altid for, at marsvinene har adgang til støvfrit hø af god kvalitet, der dufter friskt.
Grøntliste
Grøntsager og naturgrønt er vigtige kilder til naturlige vitaminer. Vi introducerer altid nye ting langsomt, så marsvinenes maver kan følge med. Herunder ses de ting, vi bruger som supplement til naturgrønt.
- Agurk
- Banan
- Basilikum
- Bladselleri
- Broccoli
- Brøndkarse
- Citronmelisse
- Fennikel
- Græskar
- Grønkål
- Gulerødder
- Honningmelon
- Icebergsalati begrænset mængde
- Jordskokker
- Knoldselleri
- Majs
- Mynte
- Oregano
- Pastinak
- Peberfrugt
- Persillei begrænset mængde
- Romainesalat
- Rødbeder
- Salat i øvrigt
- Snackpeber
- Spidskål
- Timian
- Vandmelon
- Æbleri begrænset mængde
- Ærter
Tørfoder og C-vitamin
Tørfoderet sikrer de nødvendige mineraler og ekstra C-vitamin. Vi bruger udelukkende pelleteret foder (ensartede piller), så marsvinene ikke kan sortere i maden og dermed fravælge de vigtige vitaminer. Da C-vitamin nedbrydes af lys og luft, opbevarer vi altid foderet i lukkede beholdere og bruger en pose inden for et par uger efter åbning.
Det fodrer vi med
Som basisfoder bruger vi disse mærker, da de har et korrekt næringsindhold og et højt indhold af C-vitamin (min. 800 mg/kg):
Basisfoder
- Burgess Excel
- Berkel
- Hobby First, Cavia Pellet
Som tillæg
For ekstra struktur, energi eller variation bruger vi:
- Brogaarden Optimal #9 Build & Shape
- Dengie Meadow Grass
- Ærteflager og urteblandinger fra Grünhopper (f.eks. Kraut & Rüben)
Her handler vi hø, foder og urteblandinger
Grünhopper
Tysk specialist med naturlige foderblandinger. Her køber vi ærteflager og diverse naturlige urteblandinger som f.eks. Kraut & Rüben.
Besøg Grünhopper ↗Miljøfoder
Dansk webshop, hvor vi køber både hø, basisfoder og tilskudsfoder til vores marsvin.
Besøg Miljøfoder ↗Petsnack
Dansk webshop med et omfattende udvalg af håndpakkede urter, blomster og blandinger. Her finder du også deres egne Woodwork-produkter, hængekøjehuse og udstyr til naturlig aktivering.
Besøg Petsnack ↗